Emiliano Martinez er en stor profil for FC Midtjylland, men landsholdsspilleren fra Uruguay er måske gået en smule under radaren.
Martinez var ramt af en drilsk skade i sidste sæson og spillede derfor kun 16 Superliga-kampe i FCM's guldsæson.
- Jeg var skadet i store dele af sidste sæson, men nu har jeg det godt igen. Det går godt i øjeblikket, og jeg føler mig frisk.
- Det var et problem med min hofte. Det lignede bare et lille problem, men det endte med at holde mig ude i lang tid. Forhåbentligt kan jeg blive ved med at have det godt nu, siger Martinez til Bold.
FCM er forsvarende mestre i Superligaen og forsøger i øjeblikket at komme med i Champions League. For Martinez er der derfor store ambitioner for denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For denne sæson vil jeg selvfølgelig gerne have, at vi ender på førstepladsen og kvalificerer os til Champions League. Det er det, som vi går efter.
- Det vil være stort for mig at komme i Champions League. Det var det, som jeg søgte efter, da jeg kom til FCM. Men vi er nødt til at vinde den næste kamp og også gå videre fra næste runde, lyder det fra midtbanespilleren.
Interesse fra store ligaer
Tidligere er Premier League-klubber blevet kædet sammen med den uruguayanske midtbanespiller, og for nylig blev Martinez sat i forbindelse med La Liga-klubber som Villarreal og Getafe.
Det er rygter, som Martinez har bemærket, selv om han fokuserer på sin nuværende arbejdsgiver.
- Det er selvfølgelig godt for mig at høre det, for det er det, der sker, når man gør de rette ting, men mit hoved er her i Midtjylland. Jeg gør mit bedste her, og så er det ikke rigtig noget, som jeg tænker på.
Regner du med at blive i dette transfervindue?
- Det ved jeg ikke. Mit fokus er her, og det er det, som jeg tænker på, siger Martinez til Bold.
Emiliano Martinez står noteret for 59 kampe i FCM-trøjen. Denne sommer har midtbanespilleren været med Uruguay til Copa America, hvor det dog ikke blev til spilletid.
Bold har tidligere erfaret, at der skal et stor bud på bordet, hvis Martinez skal sælges. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga
































