




FC Midtjylland måtte nøjes med sølvmedaljer.
Selv om ulvene vandt 3-2 over Randers FC i sidste spillerunde, endte mandskabet på andenpladsen, da FC København sikkert slog FC Nordsjælland med 3-0.
Efter opgøret fortalte Claus Steinlein, der er bestyrelsesformand, at FCM-mandskabet har været en smule for ungt, men det ændrer sig sandsynligvis i den kommende sæson.
I hvert fald fortalte FCM-bossen også, at klubben gerne vil hente to-tre nye spillere, og at der bliver kigget i forsvaret og på midtbanen.
- Vi har altid haft en målsætning om at gøre truppen en smule bedre i den næste sæson end i den seneste sæson.
- Vi lod Juninho gå tidligt i foråret, fordi han fik en stor mulighed, så vi har kun tre midterforsvarere. De er meget gode, og to af dem er unge, men vi skal ud at kigge lidt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis Oliver Sørensen bliver solgt på et tidspunkt, mangler vi også en midtbanespiller, så jeg tror godt, at man kan forvente, at vi krydrer truppen med to-tre nye spillere.
- Det er i hvert fald det, som er vores målsætning, men der er meget lang tid til, at vinduet lukker, siger Claus Steinlein.
Efterfølgende blev bestyrelsesformanden en smule mere konkret, da han nævnte, at man gerne vil tilføje mere rutine.
- Vi mangler i hvert fald ikke unge talenter og salgsbare spillere, og jeg tror også tidligere, at jeg har sagt, at vi aldrig har fået så store tilbud, som vi nu får på vores største talenter.
- Det er som om, at det er kommet en tand højere op. Vi har Osorio, der er landsholdsspiller for et halvstort landshold, og det kan man godt mærke på markedsværdien. I forhold til Franculino er det lidt det samme.
- Så tilbuddene har aldrig været større i FC Midtjylland, og derfor er det nok ikke de unge, som vi skal gå efter. Omvendt er vi også en klub, der køber, hvis vi ser den rigtige unge spiller, siger Steinlein og fortsætter:
- Vores U19-hold er blevet mestre for tredje gang i træk, og det er sket 12 gange, siden vi startede akademiet. Så vi har også mange talenter, der kommer nedefra.
- Så nogle gange blæser vi og har mel i munden. Vi vil gerne gøre som Nordsjælland og give de unge chancen, men vi vil også gerne spille op med FCK, der i denne sæson har haft noget mere rutine, som har givet gevinst, siger Steinlein.
I jagten på nye spillere har FCM flere penge at bruge end tidligere, men det gør det nødvendigvis ikke nemmere, da man nu kæmper med klubber som Ajax, PSV og Red Bull Salzburg, fortæller Steinlein også.
Bestyrelsesformanden nævnte også i interviewet, at man forventer at beholde unge stjerner som Franculino og Dario Osorio, men at bud kan blive for store.
Aral Simsir kan også ryge, men hvis det sker, er forventningen, at det først bliver sent i transfervinduet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga




































