Det kan gå stærkt i fodbold.
Det kan FC Midtjylland formentlig skrive under på.
For bare en måned siden stod Claus Steinlein og drømte om en Europa League-finale den 20. maj, men siden er midtjyderne røget ud til Nottingham Forest, mens også afstanden til AGF i Superligaen er blevet større (inden Brøndby-kampen).
Derfor blev bestyrelsesformand Claus Steinlein i optakten til søndagens kamp mod Brøndby spurgt ind til, hvordan han og resten af FCM-ledelsen har fået vendt den mindre gode stime internt.
Det gjorde han af TV 2 Sport.
- Vi diskuterer altid FC Midtjylland og kigger på tingene - også nogle gange fra et helikopterperspektiv. Når jeg kigger på FCM lige nu, så ligger vi på Smartodds-ratingen på det højeste, siden at vi gik fra 14 til 12 hold i Superligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har aldrig været højere. Vi har aldrig ligget længere foran nummer to i Superligaen, så hvis det her fortsætter, og vi kan blive ved med at bygge på, ser det egentlig fantastisk ud i FCM - ikke lige nu her, hvor jeg står på Brøndby Stadion, men hvis jeg sidder i helikopterperspektivet, er jeg rigtig stolt over den udvikling, vi har taget som klub, lød det.
Smartodds er et britisk dataanalysefirma ejet af Matthew Benham, der tidligere var hovedaktionær i FC Midtjylland. Firmaet leverer statistiske modeller og data til at vurdere spillere og kampe.
Da selskabet Heartland med den danske rigmand Anders Holch Povlsen i spidsen i 2023 blev majoritetsaktionær, betød det samtidig, at Matthew Benham (ejer af Smartodds) ikke længere var hovedaktionær i FCM.
FCM's adgang til netop Smartodds blev der dog ikke pillet ved, hvorfor klubben stadig benytter sig af det.
FC Midtjylland vandt 2-1 over Brøndby og er nu fire point efter AGF.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga







































