FC Midtjylland har udpeget Thomas Thomasberg som manden, der skal forsøge at få holdet tilbage på sporet.
Thomasberg var fra 2005 til 2008 assistent i klubben, inden han overtog cheftrænerposten i et års til frem til 2009, og nu er han altså tilbage på heden efter at have tilbragt de seneste fem år i Randers FC.
- Det har været en god, men lang uge. Der har været mange ting, man lige skulle have styr på. Samtidig har jeg skulle lære en masse folk at kende, og de har skulle lære mig at kende.
- Alt i alt er jeg ved rigtig godt mod. Spillerne er imødekommende og virker glade, hvilket også afspejler resten af klubben. Jeg har set en god positivitet hos nogle virkelig dygtige fodboldspillere, siger Thomasberg til fcm.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fredag får han officielt comeback, når FCM gæster OB i første runde af nedrykningsspillet.
- Jeg forventer en fysisk kamp. OB har en bane, som ikke er supergod at spille på i øjeblikket. Det vil give en masse duelspil og nærkampe, som jeg håber, vi vil komme bedst ud af, så vi kan få sat en masse gode angreb sammen.
- Forhåbentligt får vi masser af action, der giver os det antal chancer, som skal til for at vinde kampen, siger Thomasberg.