2025-08-25 08:14:00

Thomasberg med klar stikpille til DBU: Ærgerligt med straffeaktion

FC Midtjyllands cheftræner, Thomas Thomasberg, mener ikke, at straffeaktioner er vejen frem. Det fortæller han til Bold i kølvandet på, at Filip Bundgaard og Valdemar Byskov er blevet ramt af DBU’s nye retningslinjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

DBU meldte tidligere på ugen ud, at de nu vil straffe ”ikke gyldige afbud”. Straffen er hård – man får nemlig ikke lov til at deltage i de følgende to landsholdssamlinger.

Det har helt konkret ramt Brøndbys Filip Bundgaard og FC Midtjyllands Valdemar Byskov.

Efter hjemmesejren over Silkeborg fortalte cheftræner for Valdemar Byskov og FC Midtjylland, Thomas Thomasberg, til Bold, at han ærgrer sig over DBU’s beslutning om en efter egen udtalelse ”straffeaktion”.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man skal lave en straffeaktion.

- Vi reelt set været åbne og ærlige.

Både FC Midtjyllands fodbolddirektør, Jacob Larsen, og Brøndbys Benjamin Schmedes har begrædt beslutningen fra DBU’s side og tager afstand fra den.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thomasberg med klar stikpille til DBU: Ærgerligt med straffeaktion
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

En stikpille – ingen beskyldning

Thomas Thomasberg undrede sig over, hvordan lignende afbud blev godkendt af DBU, blot fordi de blev meldt skadet af klubberne. Derfor kom han i interviewet med en lille opsang:

- Uden at skulle beskylde andre, så vil jeg dog godt lave en lille stikpille.

- Jeg tror, at jeg har set afbud, hvor man har meldt noget andet ud, og der er ikke kommet straf ud af det.

- Det er de to afbud, vi har set, som går under den her kategori, og jeg tror godt, vi kunne finde en 20-30 andre afbud, som har gjort noget lignende, hvor man så har meldt dem skadet i stedet.

- Vi har været reelle og ærlige om Byskovs situation, og det skulle vi så åbenbart ikke have været, hvis han skulle have undgået karantæne, fordi vi kunne bare have dækket os ind under, at han var skadet, men det gjorde vi ikke.

Benjamin Schmedes siger, at Filip Bundgaard er blevet hængt ud offentligt. Mener du også, at Byskov gør det i denne situation?

- Ja, det synes jeg, at de begge to gør.

Dialog fremfor straf

Afslutningsvist i interviewet funderede Thomasberg over, hvordan FC Midtjylland i fremtiden skal håndtere og forsøge at undgå, at lignende situationer opstår, når landsholdsudtagelserne nærmer sig.

- Vi skal til at overveje, hvordan vi vil beskytte vores spillere lidt mere.

- Det er ærgerligt på både Filip Bundgaards og Valdemar Byskovs vegne, at DBU straffer egne spillere.

Er straf vejen frem?

- Nej, det er ikke vejen frem. En gang imellem er konsekvenser vejen frem, men når man nu åbent og ærligt siger, hvordan tingene har været, så er det ærgerligt, at de bliver straffet for det.

- Der vil jeg hellere have dialog.

DBU har tegnet linjen for fremtidige landsholdsudtagelser og af såkaldte ”ikke gyldige afbud”.

Nu bliver det spændende at se, hvordan klubberne håndterer de nye retningslinjer, og om de vil ad omveje forsøge at undgå dem, samt hvilke spillere, der i fremtiden vil blive ramt af det Thomas Thomasberg, kalder for ”straffeaktioner”.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

KUP

0 - 2

FCM

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce