2023-01-28 08:00:02

Trods profilsalg: FCM vil gå styrket gennem transfervinduet

FC Midtjyllands sportschef sætter overliggeren efter at gå styrket gennem transfervinduet, selvom profilerne Anders Dreyer og Evander er blevet solgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

ULS

Slutspurten i transfervinduet er sat ind.

FC Midtjylland har indtil videre hentet Armin Gigovic, mens Anders Dreyer og Evander er smuttet.

Der skal derfor snart handles, hvis klubben skal stå stærkere rustet end i efteråret.

Sportschefen i klubben, Svend Graversen, fortæller til bold.dk, at det er det, som der bliver arbejdet på i øjeblikket.

- Det er den udfordring, vi har givet os selv. Det er det, vi arbejder på og sætter overliggeren efter.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Trods profilsalg: FCM vil gå styrket gennem transfervinduet
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Vi kigger efter spillere på en hylde, hvor de kan komme ind og konkurrere om pladserne i vores startopstilling. 

- Der er snart deadline, så vi er tættere på at kunne offentliggøre spillere nu, end vi var for en uge siden. Jeg har sagt det før, men der skal en underskrift til fra alle parter, før vi er i mål, og der er vi ikke endnu, siger Svend Graversen til bold.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom klubben på papiret kun har hentet Gigovic, mener Graversen, at man også skal tage klubbens egne talenter, der er kommet tilbage fra lejeaftaler, med i ligningen.

- Jeg synes ikke, at vi kun har hentet Gigovic. Vi har fået Aral Simsir og Frederik Heiselberg tilbage, og så er Valdemar Byskov kommet op på førsteholdet. Så man er nødt til at kigge på det med lidt flere nuancer.

- De unge kan komme ind og brænde banen af, og det har jeg tidligere kaldt en intern transfers, og det kan ende med at være lige så godt som en transfer udefra.

- Men det er klart, at vi prøver at forstærke os udefra. Det har jeg ikke lagt skjul på, og det håber vi lykkedes inden for de næste fire dage, siger sportschefen til bold.dk.

Svend Graversen bekræfter desuden overfor bold.dk, at klubben arbejder på at hente en ny angriber og en ny midtbanespiller.

Den nye mand på midten skal dog ikke være en Evander 2.0. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kigger på vores hold, og så ser vi på, hvad der vil passe sammen på midtbanen. 

- Evander har været en sindssygt dygtig spiller for FC Midtjylland, og det bliver svært at finde en klon af ham. 

- Vi skal finde én, der skal passe til os. Han skal klæde holdet, være dynamisk og så skal han passe sammen med Olsson, Martinez og Gigovic, fortæller Svend Graversen.

FCM starter foråret ud i 3F Superligaen med et opgør på udebane mod rivalerne fra Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

ULS

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0