Mads Bech er blevet meget vigtig for FC Midtjylland.
Anføreren er nærmest sikreste mand på holdkortet for ulvene, og forsvarsspilleren har imponeret så meget, at Brian Riemer har fortalt, at Bech er i spil til landsholdets kommende kampe.
I søndags måtte FCM-kaptajnen dog udgå med en skade, der holder ham ude i fire til seks uger.
Alligevel var Bech til rådighed, da FCM onsdag havde mediedag, og her blev han spurgt ind til, om han drømmer om at forlænge med ulvene, eller om han drømmer om et nyt udenlandsophold.
Den 27-årige forsvarsspiller har nemlig udløb i sommeren 2027.
- Det har jeg ikke spekuleret så meget over lige nu. Vi har haft en rigtig god opstart og haft nogle spændende kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er et godt sted, og det er ikke rigtig noget, der fylder i mit hoved. Det er ikke noget, jeg går og bekymrer mig om, men jeg er åben over for alting, siger Mads Bech.
Er der dialog med FCM?
- Ja, der er dialog.
Er det dialog om at forlænge?
- Der er dialog omkring muligheder, lyder det fra FCM-kaptajnen.
27-årige Mads Bech står noteret for 113 kampe for FCM. Forsvarsspilleren har før været udtaget til landsholdet uden at få debut.
Tidligere har FCM-anføreren spillet for klubber som Brentford, AC Horsens og FC Groningen.

Superligaens tv-produktion bløder millioner
Hattrick | Afsnit 14842 millioner kroner. Så stort et underskud er Matchday Production, der står bag tv-produktionen af Superligaen, kommet ud med. Men hvor alvorligt er det egentlig - og er der grund til bekymring?
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































