Interessen for Franculino er massiv, og angriberen fra Guinea-Bissau er brandvarm med bare fem dage tilbage af det danske transfervindue.
Det gør, at flere i FC Midtjylland lige nu holder vejret. For kan de danske sølvvindere holde på den 21-årige Superliga-stjerne?
Står det til den sportslige ledelse, er svaret enkelt.
Franculino er ikke til salg, og det er ikke planen, at han skal afsted i det her vindue. Men pengene kan selvfølgelig blive så store, at midtjyderne til sidst ikke kan ignorere det.
Bold kan nu afsløre, at minimum to klubber har taget konkrete skridt i jagten på at snuppe Franculino.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bolds oplysninger har Serie A-klubben Como og Premier League-mandskabet West Ham afgivet bud på den målfarlige angriber.
De lyder lige nu på i omegnen af 15 mio. euro, ca. 112 mio. kr., og selvom det kan lyde af meget, går FC Midtjylland med planer om at sælge Franculino for langt mere end det, når han engang skal skydes afsted, så hvis det overhovedet skal være på tale, skal der flere penge på bordet.
TeamTalk berettede i løbet af onsdagen om den konkrete interesse, og mediet beskrev også, at Como og West Ham gik med seriøse overvejelser om at sende bud afsted.
Franculino er startet denne sæson med lyn og torden. Otte mål og to assists i fem Superliga-kampe er han noteret for.
Han kom til FC Midtjylland transferfrit i sommeren 2023 fra Benfica. Indtil videre har han spillet 83 kampe og scoret 42 mål. Han forlængede sin aftale i vinter frem til udgangen 2029.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



































