2026-08-13 18:15:00

Bertrand Traoré rygtet til FCN: Han har stadig PL-niveau

Den tidligere Chelsea- og Sunderland-kant Bertrand Traoré bliver nu sat i forbindelse med FC Nordsjælland. Ifølge Phil Smith fra Sunderland Echo er der i dag tale om en spiller, som stadig har niveau til Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 13. aug 19:00

FCN

vs

VAL

Bertrand Traoré har tidligere begået sig i klubber som Chelsea, Ajax, Lyon og senest Sunderland, men nu kan han stå over for et overraskende skifte.

Et skifte til FC Nordsjælland.

For nylig blev Traore sat i forbindelse med Farum-klubben, da transferjournalisten Pete O'Rourke fra Football Insider kunne fortælle om danskernes interesse.

Her lød det, at FC Nordsjælland havde udset sig offensivspilleren som et mål i dette transfervindue.

Traoré er mulig at hente for FC Nordsjælland på en fri transfer, efter at han forlod Premier League og Sunderland denne sommer.

Den 30-årige kantspiller har da også fortsat niveau til at spille i Premier League.

- Hvis han ikke var blevet skadet, ville han uden tvivl være kommet tilbage på holdet (i Sunderland, red.), og jeg formoder, at det ekstra år i hans kontrakt meget vel kunne være blevet udløst, udtaler Phil Smith fra Sunderland Echo.

Han har dækket Sunderland AFC tæt gennem flere år og kan derfor fortælle mere om, hvem Bertrand Traoré anno 2026 er.

- Traorés største styrke som spiller er hans tekniske kvaliteter. Han er ikke længere blandt de hurtigste på dette stadie af karrieren, men han har stadig en rigtig god boldkontrol og evnen til at sætte en forsvarsspiller.

- Han har en fremragende venstrefod, hvilket betyder, at han kan holde fast i bolden under pres og levere gode indlæg, når han trækker ind i banen fra højrekanten.

259690
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Régis Le Bris (Sunderlands manager, red.) satte også stor pris på hans taktiske forståelse af spillet. Det betød, at han var en effektiv kantspiller, som samtidig kunne støtte backen, når holdet ikke havde bolden, siger Phil Smith.

En skade ødelagde det hele
Bertrand Traoré har været vidt omkring i sin karriere, efter at han stemplede ind i Chelsea tilbage i 2014.

Efter flere lejeophold til Vitesse Arnhem og Ajax endte han med at blive solgt til Lyon i 2017, hvor Traoré formåede at blive en profil med masser af mål og assists i Ligue 1 samt europæiske turneringer.

259693
Foto: Eric Miller/Reuters/Ritzau Scanpix
259692
Foto: Emmanuel Foudrot/Reuters/Ritzau Scanpix
259691
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Det niveau har han dog ikke formået at holde siden da, hvor han først blev solgt til Aston Villa i 2020 og efterfølgende tørnede ud for Istanbul Basaksehir, Villarreal og Ajax.

Men i september 2025 fik Traoré en ny chance for at sparke døren ind i Premier League, da Sunderland købte ham fri, og her viste han gode takter, siger Phil Smith.

- Traoré skrev kontrakt, efter sidste sæson var gået i gang, og derfor tog det ham lidt tid at komme i fuld fysisk form og finde en plads i startopstillingen.

- Han blev dog efterhånden en fast del af holdet, og inden Africa Cup of Nations var han blevet en vigtig spiller for manageren.

Men under de afrikanske mesterskaber kom Traoré galt af sted, da han repræsenterede Burkina Faso.

- Desværre pådrog han sig en alvorlig knæskade under turneringen og fik derefter et tilbagefald i sin første kamp efter comebacket. Derfor var han ikke i stand til at spille fra november og frem til sæsonens afslutning.

Mens Traoré var skadet, udviklede Sunderland sig i en positiv retning, og det endte med at koste for den nu arbejdsløse kantspiller.

- Det gav derfor mening for både spilleren og klubben at gå hver til sit. Han var tæt på at være i fuld fysisk form ved sæsonens afslutning, så jeg går ud fra, at han nu er klar til at spille igen.

- Hans problemer i Sunderland handlede udelukkende om hans fysiske form – ikke om hans præstationer.

259689
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Er FC Nordsjælland realistisk?
Opholdet i Sunderland blev ikke forlænget, og derfor står Bertrand Traoré nu uden klub.

Ifølge transferjournalisten Pete O'Rourke fra Football Insider kan det nu føre til et skifte til Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland efter sigende står klar med åbne arme.

Men selvom der tidligere har stået Chelsea, Lyon og Sunderland på lønsedlen, kan Sunderland Echos Phil Smith godt se Traoré tage turen til Farum.

- Jeg kan ikke kommentere på hans karriere før Sunderland. Det, jeg kan sige, er, at han var en respekteret spiller i klubben, og hans erfaring på et meget ungt hold blev værdsat af både spillere og stab.

- Han har haft en rigtig flot karriere på både klub- og landsholdsniveau, og jeg forestiller mig, at hans motivation på dette stadie af karrieren er at spille regelmæssigt og være en vigtig del af et projekt frem for at sidde på bænken, afslutter Phil Smith til Bold.

Podcast Cover

FCK arbejder på Ramaj-retur

Hattrick | Afsnit 173

Et opsigtsvækkende comeback kan være under opsejling i Superligaen. Bold kan nemlig som de første fortælle, at FC København arbejder på at hente Diant Ramaj i Dortmund. 

Læs mere
-12:49

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 13. aug 19:00

FCN

vs

VAL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce