FC Nordsjælland har hentet forstærkning til Farum.
FCN meddeler, at Lamine Sadio skifter til klubben på en aftale, som løber frem til og med 2030.
Sadio har det seneste halvandet år været en del af Right to Dream-organisationen, men nu er han klar til at sparke døren ind hos FC Nordsjælland.
Aftalen skaber glæde hos fodbolddirektør Alexander Riget.
- Vi er meget glade for, at vi nu har fået lavet en lang aftale med Sadio. Hans vej til FC Nordsjælland har jo været lidt anderledes, da han kommer fra et akademi i Senegal, men de seneste halvandet år har han været en del af vores Internationale Akademi, hvor han har gjort det rigtig godt og fået en god uddannelse.
- Derudover har han været med Superliga-holdet på træningslejr både sidste vinter og i sommer. Så det er en spiller, vi kender godt, og vi glæder os til, at han nu fast kommer til at være sammen med os i Farum.
- Han er en offensiv spiller, som primært gør sig i mellemrummet, og vi ser ham som højre kant eller som 8'er på midtbanen, siger direktøren til klubbens hjemmeside.
Alexander Riget tilføjer, at forventningen med Sadio er, at han kan gå direkte ind og konkurrere om spilletiden på Superliga-holdet med det samme.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

































