Rocco Ascone forlader nu FC Nordsjælland, som sælger franskmanden til Halmstad BK.
Dermed blev tiden i Farum aldrig den store succes for Ascone, og det ærgrer man sig over i FC Nordsjælland, da man havde forventninger til ham.
Det fortæller fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.
- Da vi valgte at lave en permanent aftale med Rocco for to-et-halvt år siden, havde vi selvfølgelig andre forhåbninger til hans fremtid i klubben end den måde, det er gået på.
- Vi så et stort potentiale i ham, men det har vi i fællesskab desværre ikke været i stand til at forløse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Halmstad BK har dog formået at få gang i Ascone på en lejeaftale de seneste måneder, og derfor er det nu endt ud i et permanent skifte.
- Så det var en succesfuld lejeaftale, der nu udmønter sig i en transfer, som passer godt til alle parter.
- For efter Rocco kom til FC Nordsjælland som en meget ung mand, står han nu bedre rustet til at tage de næste skridt i seniorfodbolden, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.
FC Nordsjælland hentede Rocco Ascone i Lille. Han nåede 33 kampe for Farum-klubben.
Den 22-årige midtbanespiller har fået ne aftale med Halmstad BK frem til udgangen af 2029.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga

































