Kun med Bold+
Når Jens Fønsskov Olsen går en aftentur med hunden Frida, kan det ske, at de bliver afbrudt.
En far og en søn vil gerne have et billede. Nogle hilser. Andre stopper op for at vende den seneste kamp.
Sådan så hverdagen ikke ud for få år siden.
I dag er den 51-årige falstring cheftræner i FC Nordsjælland og et velkendt ansigt i Superligaen, men hvem er manden bag det flotte fodboldspil og sidste sæsons bronzemedaljer?
Fønsskov Olsen er slået igennem på højeste niveau i en sen alder, og det skyldes blandt andet, at han ikke altid har forsøgt at gå den vej.
- Jeg har aldrig set mig selv som en, der jagtede et cheftræner-job på højeste niveau i Danmark. Men interessen for fodbold og mennesker var stor, så da jeg skulle vælge en uddannelse, lå det ikke så fjernt at blive skolelærer, fortæller Fønsskov Olsen.
Han blev færdiguddannet lærer i 2000, hvilket gik fint i tråd med opvæksten i et ganske almindeligt hjem med mor, far og to brødre.
Vejen til toppen af dansk fodbold er dog alt andet end ordinær.


FC Nordsjælland
3F Superliga