De har haft succes med det et hav af gange.
FC Nordsjælland har nok engang fundet talent på deres ghanesiske Right to Dream-akademi og denne gang set et lys i en 18-årig midterforsvarer ved navn Stephen Acquah, som snart tager turen fra Ghana til FC Nordsjælland.
Bold erfarer, at Farum-klubben har udstyret stopperen med en kontrakt, og han kommer til at træde ind på klubbens U19-mandskab, men det er en mulighed, at han kommer til at være en del af Superliga-holdets preseason forud for den nye sæson.
Acquah, der er god på bolden og har fart i fødderne, er lige fyldt 18 år tidligere i maj. Han er den tredje spiller, FCN henter fra Right to Dream-akademiet i Ghana dette forår.
Midtbanespilleren Caleb Marfo Yirenkyi trådte i starten af marts ind på U19-holdet, mens Araphat Mohammed blev en fast del af Superliga-truppen i slutningen af februar.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Nordsjælland har de seneste mange år været dygtige til at udvikle ghanesiske talenter og gøre dem til kæmpe profiler, de kan sende videre i karrieren for kæmpe millionbeløb.
Kamaldeen Sulemana, Mohammed Kudus og Ernest Nuamah tog turen fra Right to Dream-akademiet, og efter ophold i det nordsjællandske spiller de nu i henholdsvis Southampton, West Ham og Lyon.
De tre salg kan med bonusser indbringe FC Nordsjælland mere end 400 millioner kroner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga



































