2023-03-20 08:00:02

FCN-guldfugl vil sælges til sommer: Vil spille i verdens bedste ligaer

Ernest Nuamah fortæller, at han er klar til at skifte til sommer, for han vil gerne spille i en af Europas bedste ligaer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCN

4 - 1

AAF

FC Nordsjælland kan stå over for endnu et kæmpe salg til sommer. 

Den nordsjællandske klub er garant for at opfostre guldfugle, der kan sælges for mange penge, og endnu en guldfugl har set dagens lys i denne sæson. 

Den nye guldfugl er Ernest Nuamah, der i en alder af bare 19 har taget Superligaens førerhold med storm. 

Otte mål og fire assists har Nuamah produceret i denne sæson, og han drømmer om et skifte til sommer, selvom han først har kontraktudløb i 2026. 

- Lige nu gør jeg mig bedste, og så kan vi se mere i detaljer til sommer. Det er det vigtigste. 

- Jeg skal spille godt på banen, og når man gør det, så kommer alle de store klubber efter en. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN-guldfugl vil sælges til sommer: Vil spille i verdens bedste ligaer
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Så vil du gerne skifte til sommer til en større klub? 

- Ja. Jeg vil gerne spille i en af verdens bedste ligaer, slår Ernest Nuamah fast efter søndagens sejr over Brøndby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Nordsjælland-træner Johannes Hoff Thorup er enig i, at Nuamah har niveauet til en af de højeste hylder. 

- Han kan bringe det til et højt niveau, og jeg kunne også godt se ham spille på flere rigtig store adresser i de bedste ligaer, men han har stadig meget at lære. 

- Han skal stadig udvikle sig i en retning, hvor han skal være endnu mere aktiv i kampene. Han skal bringe endnu flere af sine kompetencer i spil i kampene, fortæller Johannes Hoff Thorup.  

FC Nordsjælland afslutter Superligaens grundspil på førstepladsen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCN

4 - 1

AAF

4 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce