




Et mål og en assist.
Det var, hvad Prince Amoako Junior leverede i sin debut i 3F Superligaen mod FC Fredericia, hvilket må siges at være godkendt. Det blev endda gjort i løbet af kampens første 15 minutter.
Det er noget, som cheftræner Jens Fønsskov Olsen er meget begejstret for, men man skal også have tålmodighed med den 18-årige angriber.
- Han skal bruge noget tid på at vænne sig til Superligaen, men hvis det er måden, han vænner sig til det på, så er jeg rimelig tilfreds med det, fortæller Jens Fønsskov Olsen med et smil.
En spiller med mange kvaliteter
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Nordsjælland skrev kontrakt med den unge ghaneser i februar i år, men han har grundet fysiske kvaler ikke spillet minutter i Superligaen før nu. Det er dog en spiller, som Nordsjælland hele tiden har set et stort lys i.
- Han har en rigtig spændende pakke, og vi har store forventninger til ham, siger Jens Fønsskov Olsen til Bold.
Det er også en spiller, som har mange forskellige kvaliteter.
- Han kan både spille på siden og i mellemrummene. Han har god timing i sine dybe løb, han er god én-mod-én og han kan både afslutte og sætte sine medspillere op, fortæller Jens Fønsskov Olsen begejstret.
Det nyeste skud på den stjernespækkede stamme
Der er denne sommer røget en del millioner i kassen i Nordsjælland, da de tidligere Right to Dream-spillere Mohammed Kudus, Kamaldeen Sulemana og Simon Adingra har skiftet klub.
Derudover har FC Nordsjælland også solgt Mario Dorgeles til portugisiske SC Braga for et tocifret millionbeløb i dette transfervindue.
Tiden må vise, om Prince Amoako Junior kan nå de tidligere Nordsjælland-spilleres høje niveau, der har sendt dem til udlandet for mange millioner.
Men det lover i hvert fald godt for Nordsjællands nye supertalent.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


































