Fra Ghana til Superligaen.
FC Nordsjælland har haft stor succes med at hente spillere til fra det ghanesiske Right to Dream-akademi, og nu har Farum-klubben igen givet en ung spiller chancen.
FCN oplyser onsdag, at den 18-årige midtbanespiller Araphat Mohammed har taget skridtet fra Ghana til Superliga-truppen.
- Araphat er en spiller, der har nogle spidskompetencer på et ekstraordinært højt niveau. Han har en rigtig god venstre fod og er samtidigt meget duelstærk.
- Araphat har primært spillet centralt i banen i sin ungdomstid, men han kan dog også spille på kanten, hvor han kan komme ind i mellemrummet. Han er en spiller, vi ser et stort potentiale i, men også en spiller, der formentligt skal bruge lidt tid på, at tilpasse sig tempoet i superligaen.
- Det at vi i Right to Dream-regi igen har mulighed for at bringe en spiller til FC Nordsjælland viser virkelig, at vores internationale akademier leverer et utrolig flot stykke arbejde.
- Vi glæder os rigtig meget til at se Araphat folde sig ud i klubben og vise, hvad han er i stand til - som han også har gjort det for Right to Dream og vores Internationale Akademi, siger Alexander Riget, teknisk direktør i FC Nordsjælland til klubbens hjemmeside.
FCN skriver, at Araphat allerede er begyndt at træne med Superliga-truppen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga



































