


Det er tre år siden, at FC Nordsjælland senest hev medaljer med hjem til Farum, da man dengang vandt sølv.
Nu er der igen mulighed for metal på Right to Dream Park, da Farum-klubben formåede at komme med i mesterskabsspillet i denne sæson.
Pladsen i top-6 skabte da også glæde hos Tobias Salquist.
- Det betyder jo meget. Det er klubbens og vores målsætning, at vi skulle i top-6. Nu ved vi, at den tredjeplads er helt åben. Der kommer til at være nogle fede kampe.
På nuværende tidspunkt ligger FC Nordsjælland på en sjetteplads med 31 point.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er fem færre end Sønderjyske på tredjepladsen, men Salquist har stadig en tro på, at medaljerne kommer hjem til Farum igen.
- Jeg synes, vores muligheder er gode. Vi ved, at vi er rigtig stærke på hjemmebane. Så vi skal også begynde at hente nogle gode point på udebane.
- Nu må I rette mig. Men vi har vel vundet flere udekampe i år, end vi gjorde sidste år allerede nu. Så det er blevet bedre, men vi skal lægge et lag på der, siger Tobias Salquist til Bold og den øvrige presse.
FC Nordsjælland har blot misset top-6 en enkelt gang, siden at mesterskabsspillet blev indført.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere


FC Nordsjælland
3F Superliga



































