2026-01-13 09:47:07

FCN tæt på aftale med Gervinhos lillebror

Ifølge Bolds oplysninger er FC Nordsjælland og klubbens internationale akademi Right to Dream tæt på at indgå en aftale med den 16-årige kantspiller Hubert Yao fra Elfenbenskysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

WIE

2 - 4

FCN

Hubert Yao.

Det er navnet på en 16-årig ivoriansk kantspiller, FC Nordsjælland og klubbens internationale akademi Right to Dream er tæt på at indgå en aftale med, kan Bold fortælle.

Der er ikke sat underskrifter, og de sidste detaljer mangler fortsat at blive klappet af, men Hubert Yao beskrives af kilder som en agil - og ikke mindst høj - offensivspiller, der primært opererer helt fremme eller på kanten, hvorfra han kan trække ind i banen samt sætte angreb op bredt. 

Og med sine ca. 190 centimeter rager han godt op i luften, ligesom han har et stærkt drev med bolden.

Det er kompetencer, som FC Nordsjælland længe har haft et godt øje til. 

Yao imponerede i Elfenbenskystens kortvarige deltagelse ved U17 VM i slutningen af 2025, hvor han blandt andet kom på tavlen i en kamp mod Schweiz.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN tæt på aftale med Gervinhos lillebror
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En anden sjov detalje er, at Hubert Yao, som det også beskrives flere steder, er lillebror til den velkendte fodboldspiller Gervinho. En spiller, der gennem mange år var en stor aktør for Elfenbenskysten og har prominente adresser som Lille, Arsenal og Roma på klub-cv’et.

Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Til daglig huserer Hubert Yao for FC San Pedro i hjemlandet.

Og hvis det navn lyder bekendt, så er det, fordi det også er den klub, FC Midtjylland for nylig har handlet med i forbindelse med transferen af en 18-årig midtstopper ved navn Chichi Capo.

Hvis det sidste falder på plads, er det ifølge Bolds oplysninger planen, at Hubert Yao træder ind på Right to Dream-akademiet og senere rykker til Farum, når tiden er den rette.

Det er før set, at FCN går den vej, når det drejer sig om Right to Dreams afrikanske talenter. Senest med den 18-årige senegaleser Lamine Sadio.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

WIE

2 - 4

FCN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce