2023-06-05 08:28:57

FCN-træner finder FCK-sang morsom: Et udtryk for stor respekt

Johannes Hoff Thorup mener, at FC København-spillernes hånende sange om FC Nordsjælland skal ses som et udtryk for respekt for FCN's sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Farum

‘Guldet skal hjem til Farum igen’

Sangen kunne man høre flere gange fra FC København-spillere under holdets guldfejring for en uge siden.

Det kan tolkes som en hån af FC Nordsjælland, der har været FCK's store konkurrenter om guldet i 3F Superligaen.

Efter FCN's kamp mod Viborg søndag blev holdets cheftræner, Johannes Hoff Thorup, spurgt, hvad han tænkte om sangene.

- Det tænkte jeg ikke ret meget over. Jeg kan kun tage det som et udtryk for, at der er nogen, der har rigtig stor respekt for det, som vi har lavet, og at vi har presset den helt til grænsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN-træner finder FCK-sang morsom: Et udtryk for stor respekt
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Det burde ikke jo ikke rigtig kunne lade sig gøre, hvis man sammenligner de to klubber, siger FCN-cheftræneren til den fremmødte presse og fortsætter.

- Jeg blev vist et af opslagene, og det, synes jeg faktisk, var ret morsomt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har ikke så meget andet at sige, end at det er fantastisk, at nogen kan vinde guld, og så tænker de på FC Nordsjælland som det noget af det første, siger FCN-træneren til den fremmødte presse, siger FCN-træneren.

FC Nordsjælland endte på andenpladsen i Superligaen, og holdet skal derfor ud i kvalifikationen til Conference League i næste sæson.

13 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce