Et spøjs skifte ser ud til at blive mere spøjst.
I løbet af sommerens transfervindue skiftede Alex Mighten fra Nottingham Forest til San Diego FC, men frem til årsskiftet spiller han i FC Nordsjælland.
I det første interview til klubbens hjemmeside lød det fra den nye FCN'er, at han glædede sig til at møde klubbens fans.
Men det kan vise sig, at han slet ikke kommer til det. I hvert fald ikke i en kamp.
Til mandagens 1-1-kamp mod Randers var den 22-årige ikke en del af FCN-truppen.
Og noget tyder på, at der går lang tid - hvis overhovedet - før han bliver udtaget til kamp.
Det forklarede FC Nordsjælland-træner Jens Fønsskov Olsen til Bold efter kampen.
- Alex (Mighten, red.) kommer jo fra en anden kultur og fra en helt anden måde at spille fodbold på.
- Der kommer til at gå noget tid for ham. Han skal vænne sig til os, og vi skal vænne os til ham, så det må tiden vise.
Men i forhold til, at han kun er her et halvt år. Er det en, du kommer til at bruge?
- Han er egentlig kun i nogle måneder.. Det må tiden vise. Han er en hurtig og en teknisk god spiller osv.. Men jeg synes også, at han har en god konkurrence i vores gruppe, forklarede Jens Fønsskov Olsen.
FC Nordsjællands søsterklub San Diego FC træder næste år ind i Major League Soccer, hvor Alex Mighten altså følger med.
Bold forsøger at få en kommentar fra Alexander Riget, som i tæt samarbejde med Phil Radley står i spidsen for FC Nordsjællands sportslige ledelse.
Mighten er født i USA, men er vokset op i England, hvor han også har vist sig frem på diverse ungdomslandshold.
Han har derfor fået sin fodboldopdragelse på Nottingham Forests akademi og spillet 55 Championship-kampe for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga





































