2025-07-14 09:35:07

Kian Hansen stopper karrieren

Kian Hansen stopper karrieren, når transfervinduet smækker i. Han skal i stedet være assistenttræner for FC Nordsjællands U19-hold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCF

2 - 3

FCN

Når transfervinduet lukker, så siger Kian Hansen stop for en lang og flot karriere. 

Den 36-årige stopper smider støvlerne på hylden. I stedet bliver han assistenttræner på FC Nordsjællands U19-hold. 

Om beslutningen udtaler hovedpersonen. 

- Jeg er kommet til et tidspunkt i min karriere, hvor jeg føler, at det er det rigtige at kigge mig omkring efter nye drømme, og her har tanken om at prøve kræfter som træner altid stået højt. 

- Nu har jeg så fået en mulighed her i FC Nordsjælland, som faktisk er en no-brainer for mig, for at være assistenttræner for U19-holdet her er et meget større job, end de fleste nok tænker. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kian Hansen stopper karrieren
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg får ikke bedre sted at uddanne mig end her, og jeg er meget glad for muligheden og udfordringen, mens jeg også glæder mig til at begynde på A-licens træneruddannelsen. 

- Men først gælder det de første syv runder af sæsonen frem til transfervinduet lukker, og jeg glæder mig meget. Vi har været afsted på en rigtig god træningslejr, og man glæder sig jo altid til at finde ud af, hvor vi står, når det gælder kampe om point. 

- Så selv om jeg snart begynder på det næste kapitel i mit fodboldliv, så er der ikke noget ændret for mig, før det sidste fløjt har lydt i 7. spillerunde.

- Jeg har været anfører her i klubben gennem mange år, og mit mål er at aflevere holdet på det helt rigtige sted. Jeg vil byde ind, som jeg altid har gjort til træning og i kamp, så jeg kan træde ud af truppen til september med oprejst pande.

Kian Hansen kom til FCN i 2019, og han står noteret for 167 kampe for klubben. Farum-klubben hentede stopperen i FC Midtjylland, hvor han også nåede over 100 kampe. Det samme gjorde han i Esbjerg fB, mens han også fik et enkelt udenlandsk eventyr i franske FC Nantes. 

Kian Hansen nåede i alt 356 Superliga-kampe og ni mål. Det gør ham til nummer 14 på listen over flest Superliga-kampe. 

Forsvarsspilleren står også noteret for to danske mesterskaber og to pokaltitler. Tre af dem fik han i FC Midtjylland, mens han i Esbjerg fB gik hele vejen i pokalturneringen i 2012/13-sæsonen. 

Forsvarsspilleren nåede også hele vejen op på landsholdet. To kampe blev det til. Det var tilbage i 2014 og 2015 mod henholdsvis Rumænien og Frankrig. 

Supermanager_25

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCF

2 - 3

FCN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce