

Victor Nelsson har et særligt forhold til FC Nordsjælland.
Det var i Farum-klubben, han tog sine første fodboldmæssige skridt og fik sit senior-gennembrud, inden turen i 2019 gik videre til FC København.
Derfor giver det på mange måder mening, at den nu 27-årige midtstopper vendte tilbage til Right to Dream Park denne sommer.
Men med Nelssons fortid i FC København, hans tilgængelighed på transfermarkedet og FCK's jagt på forstærkninger til det centrale forsvar var det også oplagt at se hovedstadsklubben som en mulig destination.
Om løverne så reelt var inde i billedet, vil Nelsson dog lade folkene i FC København svare på selv.
Det fortæller han i et interview med Bold efter 2-0-sejren over AGF.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter Nordsjælland var du forbi FC København og havde en fin tid der. Var FCK nogensinde på tale?
- Det synes jeg måske, du skal spørge dem inde i FCK om for at være helt ærlig.
- Jeg er i FC Nordsjælland, og det er jeg super, super glad for, så det spørgsmål kan du spørge dem inde i FCK om. Men jo – jeg havde helt bestemt en god tid i FCK, siger Nelsson.
Mange faktorer i spil
Victor Nelsson skiftede i sommeren 2021 FC København ud med Galatasaray og tog således hul på det, der blev til et femårigt udlandseventyr.
Undervejs var han været på to lejeophold i Italien hos henholdsvis Roma og Hellas Verona, og nu er han så af flere årsager tilbage i Farum.
- Der er mange faktorer, der spiller ind på mit skifte hjem. FC Nordsjælland har altid været min hjerteklub i Danmark. Jeg var igennem hele ungdomssystemet, og det har altid været et ønske og en drøm for mig at vende tilbage hertil.
- At det så lige blev nu er, som det nu en gang er. Det kunne lykkes, og det hele kunne hænge sammen, og derfor er jeg at finde her igen, siger Nelsson.
Han forklarer, at han kommer nærmere ind på nogle af de bagvedliggende faktorer, når han deltager i TV 2-programmet 'Totalfodbold' mandag aften.
Blev der arbejdet på transferen hele sommeren, eller hvornår begyndte det at tage form?
- Jeg har altid haft kontakt med folk i Nordsjælland, men der er jo flere ting, der skal gå op i en højere enhed i sådan et forløb. Det endte det så med at gøre i sommerens transfervindue, og det er jeg meget, meget glad for.
- Der har også været nogle andre ting inde over, som jeg kommer til at fortælle en lille smule mere om i ’Totalfodbold.’
- Men bundlinjen er, at jeg er tilbage i FC Nordsjælland, og det er jeg super, superglad for, afslutter Victor Nelsson.
FCN har udstyret den garvede forsvarsspiller med en fireårig aftale.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga






























