Sindre Walle Egeli skal fremover spille i Championship.
Spilleren skifter fra FC Nordsjælland til Ipswich Town på en femårig kontrakt.
Det oplyser FC Nordsjælland på deres hjemmeside fredag aften.
- Det har været tre rigtig gode år i FC Nordsjælland, og klubben har betydet så meget for mig. Jeg har udviklet mig meget både som fodboldspiller og menneske i den tid, jeg har været i klubben, siger den offensive profil til FC Nordsjællands hjemmeside.
Til Ipswich Towns hjemmeside forklarer nordmanden overvejelserne bag skiftet.
- Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler med manageren, og nu kan jeg ikke vente med at komme i gang, møde mine holdkammerater og også fansene.
19-årige Egeli, der kom til FC Nordsjællands akademi fra Sandefjord i 2022, står noteret for 43 kampe, 11 mål og 10 oplæg for Farum-klubben.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

































