FC Nordsjælland har lørdag bekræftet, at de skal have ny cheftræner.
Flemming Pedersen bliver nemlig afløst af Johannes Hoff Thorup, som kommer fra en rolle som assistenttræner. Han skal dog nu føre FCN frem til guldet i 3F Superligaen.
Pedersen er dog ikke færdig i Farum-klubben, da han fortsætter i trænerstaben sæsonen ud.
Han skal desuden være teknisk direktør i Right to Dream.
Selv om ændringen af trænerstaben kommer på et noget overraskende tidspunkt, er sportschef Jan Laursen helt rolig.
- Vi har en stærk tro på, at det her bliver en stor gevinst for FCN på både kort og lang sigt. Det har hele tiden været Flemmings ansvar at sætte perspektivet på den sportslige og spillemæssige retning i klubben. Og det har hele tiden været planen, at det skulle være hans primære rolle.
- Nu får han muligheden for at dedikere sig mere til det, og dermed kunne lægge planer længere frem end blot de nærmeste år og have det samme ansvar i hele Right to Dream.
- Johannes Hoff Thorup har bekræftet både Flemming og os i sit potentiale, og det en fornøjelse at lade Johannes træde ind i rækken af assistenter, der blev cheftræner i FCN, med Morten Wieghorst, Kasper Hjulmand og Flemming Pedersen, siger sportschef Jan Laursen i en pressemeddelelse.
FC Nordsjælland nævner ikke, hvor lang en aftale som 33-årige Johannes Hoff Thorup har fået.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga

































