




Der har været meget snak om Ibrahim Osman i de seneste måneder.
FC Nordsjælland-kometen har nemlig været i centrum for en stor transfersaga, som har haft det hele.
Flere klubber, afviste handler og mystik om agenter har blandt andet stået på menuen.
I sidste ende blev det så Brighton i Premier League, som fik et ja fra Osman, og det er ghaneseren lykkelig for.
- Det føles rigtig godt for mig. Jeg skal bare blive ved med at gøre det, jeg gør, og forbedre mig dag ud og dag ind.
- Jeg skal gøre mig klar, så jeg kan få den rigtige udvikling i mit næste kapitel, siger Ibrahim Osman til Bold.
Flere klubber har været nævnt i forbindelse med Osman, men et liv på Englands sydkyst trak i ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg valgte Brighton på grund af spillestilen, og fordi de giver unge spillere chancen for at spille, ligesom det er tilfældet her i FC Nordsjælland.
- Når man præsterer i Brighton, får man lov til at spille. Det er derfor, at jeg har valgt Brighton, siger Osman.
Tvivl om agenter
Det har dog på ingen måde været kedeligt at følge med i Ibrahim Osmans transfer til Premier League.
Først faldt en aftale med West Ham til jorden grundet agent-forholdene.
Det skyldes, at Osman har brugt Mitch Bakkovens trods en repræsentationsaftale med en anden agent, Darryl Powell.
Agentpolemikken er dog ikke noget, som Osman ønsker at kommentere på efter søndagens kamp i 3F Superligaen.
Han slår dog fast, at han ikke har været mærket af den store opmærksomhed på transferen.
- Jeg er faktisk ikke så fokuseret på det. Jeg er her kun for at spille, så jeg tænker slet ikke på noget uden for fodbolden.
- Jeg er en ung dreng, og alt, hvad jeg har brug for, er, at jeg skal spille og præstere. Sådan er det bare.
- Jeg har heller ikke læst noget omkring det hele, mens jeg heller ikke rigtig får at vide, hvad der foregår omkring mig.
- Som fodboldspiller vil alle gerne tale om en. Jeg vil kun gøre noget ved de ting, som jeg kan kontrollere. Resten kan jeg ikke gøre noget ved.
I kan læse mere om den store mystik, hvor Darryl Powell nu har sat sine jurister på sagen.
Kan godt vente på Premier League-skifte
Ibrahim Osman skal efter denne sæson prøve kræfter med Premier League.
Men inden har han fuldt fokus på FC Nordsjælland, da han vil slutte godt af i Farum.
- Jeg vil give alt i de sidste måneder, så vi kan slutte i top tre og få lov til at spille europæisk i næste sæson.
- Jeg ønsker at få mere indflydelse på holdet og hjælpe med mål, assists og sejre, så holdet kan komme i top tre.
Osman er derfor ikke ærgerlig over, at han må vente med en tur til Premier League.
- Jeg har det fint med, at jeg venter med at skifte til sommer. Jeg vil endda få mere spilletid i FC Nordsjælland, hvilket er godt for mig og min udvikling, siger Ibrahim Osman til Bold.
19-årige Ibrahim Osman blev indskiftet i FC Nordsjællands sejr på 3-2 over Lyngby i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga






































