For bare et par år siden skulle unge Superliga-talenter gerne nærme sig 100 førsteholdskampe, før de blev solgt til udlandet, men det har i den grad ændret sig.
FC Nordsjælland solgte i det forgangne transfervindue eksempelvis Lucas Høgsberg og Sindre Walle Egeli, der blot står noteret for henholdsvis 36 og 43 optrædener på førsteholdet i Farum.
Der er tydeligvis ikke langt fra et gennembrud, til at talenterne pludselig kan stå på affyringsrampen og tage næste skridt til udlandet.
Og de næste er tydeligvis allerede godt på vej op på affyringsrampen i FC Nordsjælland.
18-årige Prince Junior og ét år ældre Caleb Yirenkyi har allerede vist sig fremragende frem, hvilket allerede har tiltrukket interesse udefra.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og i søndagens sejr over FC Midtjylland imponerede 18-årige Noah Markmann også i stor stil.
De flotte præstationer fra de unge talenter kan altså resultere i, at de potentielt også bliver solgt til udlandet, inden de overhovedet er i nærheden af 100 kampe.
Men spørger man Jens Fønsskov Olsen, gør det absolut ingenting.
- Nej, overhovedet ikke. Det er det, vi skal. Det er det, der driver os, siger FCN-træneren til Bold.
- Vi vil selvfølgelig gerne ramme et tidspunkt, hvor vi kan have et kuld i en længere periode, som gør, at vi kan vinde endnu flere fodboldkampe, men følelsen af at gøre spillere rigtig dygtige og sende dem ud og få opfyldt deres drømme, det fylder mere end alt andet.
- Dygtige spillere avler dygtige spillere, og vi vil rigtig gerne have mange unge og dygtige spillere, som kan spejle sig i hinanden, og det er jo, hvad Noah gør med Lucas her, siger Jens Fønsskov Olsen.
FCN-træneren fortsætter:
- Det er selvfølgelig vigtigt for Noah at bevare tålmodigheden, for det kommer til at gå op og ned. Det, som mange glemmer, er jo, at Høgsberg var i seniortruppen i to år, hvor han stort set ikke så banen.
- Han knoklede bare en vis del ud af bukserne, passede sine ting og gjorde sig umage. Og da han så viste, at nu var han der, og vi også troede på, at det var det rigtige tidspunkt, så satte vi ham ind, og så spillede han 20 kampe og sidder nu i Frankrig og spiser vindruer og drikker rødvin nu.
- Det drømmer de andre selvfølgelig også om, men de må godt lige blive her lidt endnu, siger Jens Fønsskov Olsen med et smil.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga







































