2022-08-31 21:57:50

Ung FCN-keeper fik debut: Jeg er pissestolt

19-årige Andreas Gülstorff fik førsteholdsdebut for FC Nordsjælland i pokalsejren over Frem, og han siger til bold.dk, at debuten giver ham ekstra motivation. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRE

0 - 1

FCN

17'
01
Daniel Svensson
Mål

bold.dk i Valby Idrætspark:

Flemming Pedersen havde givet mange af de unge FC Nordsjælland-spillere chancen i onsdagens pokalopgør mod 2. divisionsholdet Frem, som endte med en 1-0-sejr til 3F Superliga-holdet. 

Flere spillere fik debut for FC Nordsjælland, og en af dem var målmand Andreas Gülstorff. 

Den unge FC Nordsjælland-keeper siger til bold.dk, at han synes, at han gjorde en god figur. 

- Jeg synes, at jeg gjorde det rigtig godt faktisk, og jeg var selvfølgelig glad for at få debut. Der var ikke så meget at lave, men jeg var klar på det, som kom derned, og jeg var sikker i mine indgreb. Det ene skud, de havde, kom jeg ud til, siger Andreas Gülstorff til bold.dk.

Det var vel også stort for dig at få debut?

- Ja, selvfølgelig var dét det. Jeg er pissestolt over det, også i forhold til alle de timer, som jeg lægger i det til hverdag. Der bliver jeg bare bekræftet i, at på et eller andet tidspunkt skal chancen nok komme. Jeg er skideglad på holdets vegne over, at vi vandt 1-0 og er gået videre i pokalen. Jeg glæder mig over, at jeg har fået debut. 

Giver det dig noget ekstra motivation?

- Ja, selvfølgelig. Der er små steps i ens fodboldkarriere, og det handler bare om at køre på hele tiden. Man får endnu mere lyst, når man får chancen i en pokalkamp.

I forhold til pokalopgøret mod Frem, så havde FC Nordsjælland talt om, at 2. divisionsholdet nok ville stå dybt, og det gjorde hjemmeholdet, synes målmanden.

- Vi havde allerede forberedt os på, at de ville save sig ned og gå lidt hårdere til den og satse på omstillinger i stedet for at stå højt, fordi de måske ikke er vant til at spille i samme tempo, som vi gør i Superligaen. Jeg synes, i forhold til hvor kompakt og godt de stod dernede, at vi gjorde det fint. Vi scorede kun et mål, men så længe vi holdt clean sheet, så var det nok, siger Andreas Gülstorff til bold.dk. 

Næste opgave for 3F Superliga-holdet er mod AGF på mandag. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRE

0 - 1

FCN

17'
01
Daniel Svensson
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce