Forårssæsonen står for døren for FC Nordsjælland.
Og igen – fristes man til at sige – så har de haft travlt i Farum.
Flere store profiler har forladt holdet. Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov er røget til søsterklubben San Diego FC, mens Lucas Hey og Daniel Svensson er røget ud i det store Europa.
Derfor har cheftræner Jens Fønsskov Olsen haft travlt med at sammensætte et nyt hold. Præcis som i sommer.
- Vi har haft travlt. Det har været intenst og spændende.
- Vi har jo den her kontekst med den gruppe, vi har nu, at i sommer var der otte spillere, der forlod os, hvor af fem af dem spillede fast, og den sjette spillede rigtig meget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og i den her pause er der fire faste spillere, der har forladt os, og det er spillere, der var i top seks over spilleminutter i efteråret.
- Så hvis man kigger helt nøgternt på det, så er det kun Kian Hansen og Andreas Hansen, der er tilbage fra det hold, der spillede i sidste sæson.
- Det vil sige, at vi har skulle lave et nyt fodboldhold, men det er jo det, vi gør. Og det gør vi med glæde.
- Og så får vi altid det her spørgsmål. Har I nogle, der kan steppe op, og det må tiden jo vise, siger FCN-chefen til Bold.
Ser virkelig spændende ud
Det er ikke på ud-siden, der skete noget i transfervinduet.
I starten af januar blev Tobias Salquist købt, mens Gustav Wikheim blev hentet på en fri transfer for et par dage siden.
Og de skal sammen med en masse unge spillere være med til at føre FCN videre.
Fønsskov er bestemt fortrøstningsfuld over sin trup, som også indeholder profiler som Sindre Walle Egeli, Mark Brink, Benjamin Nygren, Lucas Høgsberg og Peter Ankersen.
- Det er virkelig en spændende trup med et kæmpestort potentiale.
- Man kan sige, at erfaringsmæssigt mangler vi noget, fordi det er rigtig mange minutter, der har forladt os og skal opfyldes af andre.
- Og de bliver opfyldt på en anden måde. Så det er vi selvfølgelig spændte på, om vi har gjort det igen.
- Det, der udfordrer os, er, at omsætningshastigheden på spillerne lige nu er så hurtige.
- Det var jo ikke meningen, at to ud af de fire, der har forladt os, skulle afsted, men nogle gange bliver økonomien bare så stor, mens spillernes lyst til at bryde ud af vores skal også blive det.
- Og så skal de selvfølgelig have lov til det, og så skal vi være dygtige nok til at sætte de andre i spil. Men vi er fortrøstningsfulde, og jeg synes, det ser rigtig interessant med de spillere, vi skal slippe løs.
FCN-talenterne bliver første gang sluppet løs på søndag, hvor man møder AaB på udebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



































