Victor Froholdt kronede lørdag en fantastisk sæson af med FC Porto.
Efter 1-0-sejren over Santa Clara, hvor klubben ligeledes kunne løfte trofæet, blev danskeren kåret til årets spiller i Primeira Liga og årets unge spiller.
Dermed har Froholdts debutsæson i portugisisk fodbold udviklet sig til noget, ingen havde turdet drømme om.
Den 20-årige landsholdsspiller har nemlig vundet kategorierne med relativt stor margin.
Victor Froholdt har fået 43 procent af stemmerne i kategorien årets spiller, mens 49,5 procent af stemmerne i kategorien årets unge spiller gik til Victor Froholdt. Det skriver Primeira Liga på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Victor Froholdt vandt begge kategorier med stor afstand til de nærmeste, da Sporting-spillerne Luis Suárez og Trincao fik henholdsvis 29,5 procent og 15 procent af stemmerne.
I kategorien for årets unge spiller fik Froholdt konkurrence af den tidligere FCN-spiller Andreas Schjelderup.
Her fik nordmanden 24,5 procent af stemmerne og Famalicao-spilleren Gustavo Sá 15,5 procent.
Det er trænere og anførere for holdene, som har stemt på, hvem som skulle løbe med priserne.
Victor Froholdt spillede 34 kampe for Porto i indeværende Primeira Liga-sæson.

FC Porto
Primeira Liga
































