2022-09-20 16:03:01

Serie 1-klub snupper tidligere U-landsholdsspiller

Den tidligere U-landsholdsspiller Magnus Krogh Hansen siger til bold.dk, at han har valgt at skifte til Serie 1-klubben PI Fodbold. Han har senest spillet for FC Roskilde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 8. runde

FT

FCR

1 - 2

HIK

21-årige Magnus Krogh Hansen har valgt at trappe gevaldigt ned. 

I den seneste sæson tørnede offensivspilleren ud for FC Roskilde, men nu står den på en noget anden tilværelse. 

Den tidligere U19-landsholdsspiller siger nemlig til bold.dk, at han skal tørne ud for PI Fodbold i Serie 1. 

- Jeg har spillet som senior i fem år i B.93 og Roskilde, men jeg blev lidt træt af elitemiljøet og det med at bruge så meget tid i forhold til, hvad man fik ud af det.  Jeg vil gerne have mere tid med min familie og mine venner og mere tid til mig selv. 

- Jeg kørte lidt død i at skulle træne fire-fem gange om ugen og spille kamp. Det har ikke noget med FC Roskilde at gøre som klub, fordi jeg kunne virkelig godt lide at være der. Jeg kan godt lide Anders Theil, der er sportschef i Roskilde. Jeg følte bare, at jeg kørte død i det, siger Magnus Krogh Hansen til bold.dk. 

Magnus Krogh Hansen bliver en del af serieklub, der primært består af politistuderende og bornholmere. Han kommer selv fra Bornholm, og der er derfra, at kontakten er opstået. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FC Roskilde -Serie 1-klub snupper tidligere U-landsholdsspiller
Foto: FC Roskilde

Den tidligere divisionsspiller har det fint med, at fodbolden foregår på et noget lavere niveau nu.

- Jeg spiller egentlig bare fodbold, fordi jeg synes, at det er sjovt. Så er jeg ligeglad, om det er i 2. division eller Serie 1, så længe jeg spiller med nogle mennesker, som jeg godt kan lide. Det at være en profil kan jeg godt lide, selvom det kun er i Serie 1, så får jeg den lykkefølelse ved at lave mål, uanset hvilket niveau som det er på, fordi det er kærligheden til fodbold og ikke ambitionerne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver måske ’late bloomer’

Selvom den nu står på seriefodbold for Hansens vedkommende, så er han ikke afvisende over for at satse på fodbolden igen på sigt.

- Jeg har tænkt, at jeg kun er 21 år, men det er bare vigtigt for mig at finde glæden ved fodbold. Jeg er kun 21 år, og så kan det godt være, at jeg får lysten tilbage om nogle år, og jeg bliver en ’late bloomer’. For mig er det lysten, der driver værket, og jeg skal ikke ud i en klub, hvor jeg skal træne fire gange om ugen og ikke har lyst til at komme til træning, hvis jeg ikke synes, at det er sjovt. Men jeg er ikke fuldstændig afvisende over for, at det er slut på topniveau, siger Magnus Krogh Hansen til bold.dk. 

Offensivspilleren kan skrive fire U19-landskampe på CV’et. 

PI Fodbold indtager andenpladsen i den københavnske Serie 1 med 15 point efter seks runder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 8. runde

FT

FCR

1 - 2

HIK

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0