2023-01-28 09:00:02

Tidl. SL-spiller prøver lykken i Antalya: Har været enormt frustrerende

Thomas Juel-Nielsen siger til bold.dk, at han er blevet inviteret til Antalya, hvor en klub fra Østen ser ham an. Forsvareren har været uden klub i to et halvt år, og det har ikke været nemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

32-årige Thomas Juel-Nielsen kan skrive Superliga-kampe samt ophold i blandt andet Rumænien, Israel og USA på CV’et.

Forsvareren har dog stået uden klub i hele to et halvt år, men nu er Juel-Nielsen rejst til Tyrkiet i håbet om et fodboldeventyr.

- Jeg er i Antalya nu, og det er igennem de agenter, der fik mig til både Rumænien og USA. De havde et hold fra Østen, der var på træningslejr i Antalya, og så tænkte jeg, hvorfor ikke tage afsted.

- Der er nogle hold hernede, så det er ikke så dårligt at være hernede som klubsøgende fodboldspiller, siger Thomas Juel-Nielsen til bold.dk og tilføjer.

- De ville betale for min flybillet og mit ophold, og så må vi se.

Artiklen fortsætter efter billedet

FC Roskilde -Tidl. SL-spiller prøver lykken i Antalya: Har været enormt frustrerende
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

I efteråret har forsvareren trænet med i FC Roskilde, men de seneste to et halvt år uden klub har været skidte for Juel-Nielsen.

- Det er enormt frustrerende. Det havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor har du ikke haft en klub i to et halvt år?

- Det er svært at sige. Jeg har tænkt meget over det. Jeg kan godt se, at jeg eksempelvis kun var i Sverige i en sæson, og i Rumænien var jeg under en sæson. Derudover var mit ophold i Israel kort.

- Det kan godt være, at det var godt i AGF og Sønderjyske, men det var for kort. Folk har måske ikke set nok til, at de stoler på investeringen. De ved måske ikke, hvem Thomas Juel er. Det er nok mit bedste bud, men jeg føler mig som den samme og er enormt sulten, siger Thomas Juel-Nielsen til bold.dk.

Thomas Juel-Nielsen spillede senest for Gaz Metan i rumænsk fodbold, og han har spillet 13 Superliga-kampe samlet for AGF og Sønderjyske.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0