Det har længe ligget i kortene, men søndag eftermiddag blev det endelig en kendsgerning.
Efter flere missede matchbolde kan FC Thun på mirakuløs vis kalde sig selv for schweizisk mester med tre resterende spillerunder.
Det står klart, efter St. Gallen snublede og tabte 0-3 til Sion.
Det er blot et års tid siden, at sensationsmandskabet kunne fejre oprykning til landets bedste række.
FC Thun har aldrig vundet en titel i klubbens 128-årige historie. Det har dog været tæt på et par gange.
I 2005 løb de med sølvmedaljerne i den schweiziske liga, mens det i 2019 og 1955 sluttede med et nederlag i finalen af pokalturneringen.
Nu kan de ganske sensationelt fejre guldmedaljerne, som også betyder, at der efter sommerferien skal spilles Champions League-kvalifikation.
Bold har tidligere talt med en af klubbens profiler om den vanvittige sæson. Det kan du læse mere om her.


Thun
Super League




































