Joao Pedro skiftede tidligere på sommeren fra Cagliari til tyrkiske Fenerbahce, hvor han står noteret for et enkelt mål i tre kampe.
Den 30-årige brasilianer har dog stor tro på sig selv og håber på en landsholdsudtagelse.
- Så længe jeg spiller i så stor en klub som Fenerbahce, vil landsholdstræneren helt sikkert holde øje med mig, lyder det fra angriberen til klubbens hjemmeside.
- Nu er resten op til min egen præstation. Jeg tror på, at jeg via gode præstationer kan komme i spil til landsholdet.
- Jeg arbejder stenhårdt for at score mål, og jeg er virkelig selvsikker. Der har ikke været særligt mange chancer for at spille indtil videre, men jeg har sat mig et mål. Men det er en hemmelighed, som jeg gerne vil holde for mig selv, slutter han.
Joao Pedro nåede at spille hele 271 kampe i Cagliari, hvor han kvitterede med 86 kasser og 28 assists.


Fenerbahce
SüperLig


































