2022-07-13 22:11:17

Özil takker af: Det går ikke altid som man vil

Mesut Özil er færdig i Fenerbahce og takker for tiden der, selvom det slet ikke gik som planlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

33-årige Mesut Özil har flere gange fortalt, at han vil slutte karrieren i Fenerbahce, men sådan ender det næppe.

Onsdag har tyskeren med de tyrkiske rødder ophævet sin kontrakt i Fenerbahce efter et turbulent forår, hvor Özil har været helt ude i kulden, og han er nu i stedet skiftet til Basaksehir.

I et opslag på sociale medier takker Mesut Özil af i Fenerbahce.

- Livet er fuld af usikkerheder. Vores planer og ønsker går ikke altid, som man vil. Jeg ønskede at opnå succes ved at få flere chancer for at spille i Fenerbahce-trøjen, som altid har været min drøm som barn.

- Jeg vil gerne takke Fenerbahce-fællesskabet og fansene for den fantastiske støtte, de har vist mig, skriver Özil.

Offensivspilleren skiftede til Fenerbahce fra Arsenal for halvandet år siden og nåede 36 kampe og otte mål for den tyrkiske storklub.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0