Stefan Gartenmann skal finde sig en ny klub at spille i efter sommerferien.
Onsdag bekræfter Ferencvaros, at den 29-årige forsvarsspiller forlader klubben, når hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af juni.
- Vi takker Stefan Gartenmann for hans indsats og ønsker ham held og lykke på næste stop i karrieren, skriver den ungarske mesterklub på sin hjemmeside.
Gartenmann var med til at vinde et enkelt mesterskab i sine to sæsoner hos Ferencvaros, som han nåede 59 optrædener for.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hans sidste kamp var tilbage i november, hvor han måtte udgå med en skade imod MTK Budapest, efter at han ellers var kommet på tavlen.
Under opholdet i Ferencvaros spillede Gartenmann sig til en plads på det schweiziske A-landshold, som han aktuelt står noteret for tre optrædener hos.
I Danmark har han spillet hos Sønderjyske og FC Midtjylland.

Ferencvaros
1. Division

































