Dévy Rigaux blev i slutningen af maj præsenteret som ny teknisk direktør i Feyenoord.
Kort efter ville han ikke stille nogen garantier for cheftræner Robin van Persies fremtid i Rotterdam, og forklaringen herpå er nu landet.
Ifølge flere store hollandske medier, herunder De Telegraaf og Voetbal International, er Robin van Persie blevet fyret med omgående virkning.
Feyenoord har endnu ikke af- eller bekræftet historien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rotterdam-klubben sluttede på andenpladsen i Æresdivisionen og sikrede dermed en plads i Champions League, men det ser ud til, at det ikke nok er til, at van Persie kan beholde sit job som cheftræner.
Robin van Persie blev udnævnt som Feyenoord-træner i slutningen af februar sidste år som efterfølger Brian Priske, der var blevet fyret.
Den tidligere Arsenal-angriber står noteret for 58 kampe som cheftræner for Rotterdam-klubben. Han har tidligere stået i spidsen for en række af klubbens ungdomshold, samt Heerenveens førstehold.
Den 42-årige hollænder havde kontrakt frem til sommeren 2027.

Feyenoord
Æresdivisionen





























