2025-02-19 16:22:09

Robin van Persie meldes i spil som Priske-afløser

Ifølge det hollandske medie 1908.nl har Feyenoord taget kontakt til Robin van Persie, som de ønsker at ansætte som træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 20. runde

FT

FEY

2 - 1

ALC

Robin van Persie kan blive Brian Priskes afløser i Feyenoord.

Det hollandske medie 1908.nl skriver, at Feyenoord gerne vil have van Persie som træner og Rene Hake som assistenttræner. Derudover har flere hollandske medier citeret historien.

Robin van Persie er lige nu træner i Heerenveen, så der skal først og fremmest findes en aftale med dem, inden det kan blive en realitet.

Dog håber Rotterdam-klubben, at en aftale kan falde på plads hurtigt, så træneren har styringen resten af sæsonen. Feyenoord ønsker at binde Van Persie på en lang aftale.

Den hollandske legende havde en glorværdig karriere i blandt andet Feyenoord, hvor han tilbragte sin ungdomstid og senere hen spillede sin sidste professionelle kampe.

Hans trænerkarriere er også startet i Feyenoord, hvor han tidligere har trænet flere ungdomshold.

I sommers blev han så træner i Heerenveen, der placerer sig midt i Æresdivisionen, men nu kan han snart rykke tilbage til Rotterdam.

Efter fyringen af Brian Priske har den hollandske storklub haft Pascal Bosschaart som midlertidig træner.

Tirsdag aften lykkedes det ham at føre Feyenoord videre til 1/8-finalerne i Champions League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 20. runde

FT

FEY

2 - 1

ALC

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce