2024-03-19 06:54:36

Finsk profil i modvind efter afbud til EM-gyser: Undskyld

Det har skabt en del reaktioner i Finland, at Robert Taylor har valgt at melde afbud til det finske landshold, der torsdag spiller EM-playoff mod Wales. Nu forklarer han sin beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

WAL

4 - 1

FIN

Sverige og Norge er ude, men Finland har stadig chancen for at komme med Danmark til EM i Tyskland.

Det kræver, at finnerne går hele vejen i EM-playoff, hvor Wales på torsdag er første bump på vejen.

Man behøver næppe beskrive, hvor vigtig sådan en kamp er, og derfor er en del i Finland blevet sure over, at en af landsholdets profiler i form af Robert Taylor har meldt afbud, selv om han tilsyneladende ikke er skadet.

Offensivspilleren bliver i Inter Miami, som på lørdag møder New York Red Bulls, og det er naturligvis ikke populært i Finland.

Nu forklarer Robert Taylor beslutningen og undskylder også for den uro, det har skabt før den vigtige kamp mod Wales.

- Jeg vil gerne starte med at udtrykke min taknemmelighed over hver gang, jeg er udtaget til landsholdet. Det er den største ære, en spiller kan opnå. Jeg har også en masse respekt for mine holdkammerater og trænere, som jeg har et fantastisk forhold til.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Finsk profil i modvind efter afbud til EM-gyser: Undskyld
Foto: Tim Nwachukwu/AFP/Ritzau Scanpix

- I øjeblikket har besluttet at melde afbud på grund af personlige årsager, hvilket inkluderer at beskytte min krop mod skader i et tæt kampprogram med mit klubhold samt de krævende rejser i landskampspausen, men jeg vil støtte Finland fuldt ud herfra.

- Det er enormt vigtige kampe, og Finland har brug for spillere, som er 100 procent fit, så vi forhåbentlig kan sikre en plads ved EM. Det ville være selvisk af mig at tage denne mulighed fra en anden spiller.

- Fordi det var en virkelig svær beslutning at træffe, tog det længere tid end forventet at nå hertil. Jeg ved, det har sat holdet i en udfordrende situation, så jeg vil gerne undskylde over for mine holdkammerater og trænere.

- Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt for at få chancen for at repræsentere Finland i fremtidige kampe. Jeg vil ikke være et forstyrrende element for holdet, så lad os lægge alt fokus på holdet og hjælpe Finland til sejr, skriver Robert Taylor på Instagram.

Den 29-årige kantspiller har på det seneste været fast mand på det finske landshold, hvor han i alt har spillet 34 kampe.

For Lionel Messis Inter Miami har Taylor i denne sæson scoret to mål i fem MLS-kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

WAL

4 - 1

FIN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce