2025-01-12 12:59:58

Jacob Friis meldes tæt på finsk landstrænerjob

Den danske Augsburg-assistent Jacob Friis er ifølge Tipsbladet tæt på at blive ansat som Finlands nye landstræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Friis ser ud til at tage et stort og overraskende skridt i sin trænerkarriere. 

Ifølge Tipsbladet er den danske Augsburg-assistent tæt på at blive landstræner for Finland, som har ledt efter en ny mand til posten siden fyringen af Markku Kanerva i november. 

Nu forlyder det så, at Jacob Friis noget overraskende er blevet tilbudt jobbet, som han ventes at tage imod, hvis det finske fodboldforbund ellers kan få ham fri af kontrakten i Augsburg.

Bundesliga-klubben og Friis' nuværende aftale løber ifølge Transfermarkt til sommer. 

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League B -Jacob Friis meldes tæt på finsk landstrænerjob
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Formanden for det finske fodboldforbund, Ari Lahti, udtalte i forbindelse med fyringen af Kanerva, at man gerne ville lande en ny træner i januar.

- Målet er at finde en afløser til januar, lød det fra den finske fodboldboss i november.

48-årige Jacob Friis har været assistenttræner for Jess Thorup i Augsburg siden november 2023. 

Forinden det var han cheftræner i Viborg FF. 

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce