

Flamengo endte med at vinde Copa Libertadores, da de i den store finale slog Athletico Paranaense med 1-0.
Dermed kan midtstopper David Luiz skrive endnu en stor titel på sit cv, men den tidligere Chelsea- og PSG-stopper kan faktisk nu også prale med at være en del af en eksklusiv klub.
Han blev nemlig den blot tolvte spiller i historien til både at have vundet Copa Libertadores og Champions League, skriver AS.
Luiz vandt nemlig Champions League tilbage i 2012 med Chelsea.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den første spiller i historien, som skrev sig ind i klubben, var argentinske Juan Pablo Sorin, som i sæsonen 1995/1996 både var med til at vinde Champions League med Juventus og Copa Libertadores med River Plate.
Nedenfor kan I få det fulde overblik over de 12 spillere.
Juan Pablo Sorin - Juventus og River Plate
Cafu - Sao Paolo og AC Milan
Danilo - Santos og Real Madrid
Dida - Cruzeiro og AC Milan
Carlos Teves - Boca Juniors og Manchester United
Walter Samuel - Boca Juniors og Inter
Neymar - Santos og Barcelona
Rafinha - Bayern München og Flamengo
Ronaldinho - Barcelona og Atletico Mineiro
Roque Junior - Palmeiras og AC Milan
Ramires - Chelsea og Palmeiras
David Luiz - Chelsea og Flamengo
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar