Troy Deeney blev i slutningen af december ansat som ny manager for Forest Green Rovers.
Og her har den tidligere angriber fået en hektisk start.
Han har haft ansvaret for League Two-holdet i seks kampe, hvor det endnu ikke er blevet til sejre. Hans mandskab har tabt tre gange og spillet uafgjort tre gange.
Den største nedtur kom i nederlaget mod Swindon den 29. december, hvor han selv blev udvist med fem minutter igen.
FA har nu behandlet hans sag, og de er kommet frem til, at Deeney skal i karantæne i fire kampe. Begrundelsen for dommen er, at hans opførsel ved udvisningen var uanstændig. Han fik desuden også en bøde på 11.000 kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

I det hele taget har det været en hård start for Deeney. Efter et nederlag til Harrogate Town var han ude med hårde gloser mod sit eget hold.
Han kaldte blandt andet forsvarsspilleren Fankaty Dabos indsats for forfærdelig, mens han også mente, at der for mange 'babyer' i omklædningsrummet.
Efterfølgende var han ude at undskylde for at udtrykke sin kritik offentligt, men han understregede også, at han står ved sin kritik.
Forest Green Rovers er sidst i League Two med syv point op til overlevelse.

Forest Green
League 2




























