En ny landstræneræra i Frankrig er startet.
Zinedine Zidane, som har holdt fem års pause fra trænergerningen, skal nu stå i spidsen for de franske landsholdsstjerner.
Den tidligere Real Madrid-træner har nu sammensat sin trænerstab, hvor særligt ét kendt navn indgår.
Fabien Barthez bliver målmandstræner for landsholdet under Zidanes ledelse.
Det skriver det franske fodboldforbund torsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trænerteamet vil også omfatte David Bettoni (assistenttræner), Hamidou Msaidie (assistenttræner), Grégory Dupont (strategisk- og præstationsrådgiver), Stéphane Plancque (scoutingekspert) og Farid Tabet (assistenttræner og videodataanalytiker).
Fabien Barthez nåede i alt 87 kampe mellem stængerne for Frankrig.
Zidane overtager posten fra Didier Deschamps, som var landstræner i hele 14 år og satte punktum med en VM-semifinale.
Den 54-årige Zidane har vundet intet mindre end tre Champions League-trofæer på stribe som træner for Real Madrid fra 2016 til 2018.

Frankrig
UEFA Nations League A






























