Frankrig har nydt godt af det systemskift, som Didier Deschamps gennemførte forud for VM-slutrunden.
Den danske landstræner Kasper Hjulmand omtalte de franske ændringer forud for Danmarks møde med Frankrig i VM-gruppespillet, og nu står Deschamps og co. i slutrundens kvartfinale efter flere overbevisende præstationer.
Frankrigs offensivspiller Antoine Griezmann nyder sin nye rolle i det nye system. Det fortæller han ifølge BBC Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min rolle er meget fri. Nu har jeg tre spillere foran mig, og det giver mig flere muligheder i kampene.
- Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke er lige så tæt på modstanderens felt, og at jeg ikke får 50 skudforsøg pr. kamp, men jeg bekymrer mig ikke om at score mål, siger Griezmann.
Frankrig møder England i VM-kvartfinalen på lørdag klokken 20:00 dansk tid.