









Kylian Mbappé havde svært ved at skjule skuffelsen efter Frankrigs vilde 4-6-nederlag til England i kampen om VM-bronzen.
Efter opgøret erkendte den franske anfører, at holdets første halvleg var langt fra god nok, men han afviste, at spillerne svigtede landsholdet eller Didier Deschamps med vilje.
- Der er to forskellige halvlege. I første halvleg kan jeg godt forstå, hvis nogen siger, at det er respektløst, og at vi ikke respekterede trøjen. Jeg vil hellere sige, at vi er menneskelige. Desværre var vi helt rystede.
- I anden halvleg blev vi igen spillere på topniveau, mentale maskiner, hvor vi ikke længere havde følelser. Vi lykkedes med at gøre det, vi gjorde. Vi vandt anden halvleg, men til sidst vandt vi ikke, siger Kylian Mbappé ifølge RMC Sport.
Mbappé lagde heller ikke skjul på, at nederlaget gjorde ekstra ondt, fordi spillerne ønskede at slutte turneringen godt af for Didier Deschamps.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er mest ærgerligt for træneren. Vi ville gøre noget for ham, men desværre giver første halvleg indtryk af, at vi svigter ham. Men det er ikke det, vi vil have, man skal føle.
Den franske verdensstjerne sluttede med en stor hyldest til landstræneren.
- Det er fodbold, og vi vil takke træneren for alt, han har gjort. Den kamp kommer ikke til at plette legenden Didier Deschamps.
Kylian Mbappé scorede selv to mål i Frankrigs 4-6-nederlag mod England.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Frankrig







































