Adrien Rabiot har gang i en strålende VM-slutrunde.
Den franske midtbanespiller var ikke spået en stor rolle på holdet, men han har overrasket de fleste med sit flotte spil.
Rabiot spiller til dagligt i Juventus, men han fortæller nu, han sagtens kunne se sig selv i Premier League i fremtiden.
- Jeg kan virkelig godt lide atmosfæren i engelsk fodbold, og det er meget anderledes end i Frankrig og Italien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil spille i England. Om det bliver efter min kontrakt udløber i Juventus? Det ved jeg ikke.
- Jeg har ikke noget favorit-hold i England, og der er ikke noget specifikt hold, jeg kunne se mig selv spille for.
- Det er selve ligaen, der tiltrækker mig, for det passer rigtig godt til mine kvaliteter, siger Adrien Rabiot på et pressemøde onsdag.
Rabiot og Frankrig skal på en svær opgave lørdag, hvor England venter i VM-kvartfinalen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar