2026-09-18 07:55:46

Zidane lukker ned for pressen: Nye regler i Frankrig

Zinedine Zidane har taget nye midler i brug for at beskytte spillerne mod den omgivende presse omkring det franske landshold. Landstræneren har blandt andet nægtet adgang til pressen, når de franske spillere ankom til landsholdslejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Zinedine Zidane har overtaget landstrænerposten i Frankrig efter en 14 år lang årrække med Didier Deschamps ved roret.

Selvom det franske landshold endnu ikke er mødt ind til Nations League-kampene, har Zinedine Zidane lavet sine første ændringer som landstræner for det franske landshold.

Og der er dårligt nyt til den franske presse.

Når Zinedine Zidane senere fredag udtager sit landshold, vil det være uden en stor offentlig skue i lokalet ifølge AS Sport.

Udtagelsen vil stadig være ved det franske fodboldforbunds hovedkvarter, men TV vil ikke have adgang til udtagelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Zidane lukker ned for pressen: Nye regler i Frankrig
Foto: Abdul Saboor/Reuters/Ritzau Scanpix

I stedet vil udtagelsen blive streamet fra det franske fodboldforbunds officielle kanaler.

Da Didier Deschamps sad ved roret for det franske landshold, var der fuld adgang for pressen.

Journalister vil dog kunne få adgang til spillerne på åbningsdagene af landsholdssamlingen.

De vil dog ikke kunne se frem til interviews under fire øjne med landstræneren, da det kun bliver igennem pressekonferencer.

Det franske landshold gik under Deschamps viralt nærmest hver gang, da de skulle møde på Clairefontaine, som er det nationale fodboldakademi.

Her stod pressen og ventede på spillerne, der ankom i designertøj.

Også den tradition vil være slut, hvor det kun vil være det franske forbund, der tager billeder af spillernes ankomst til landsholdssamlingen.

Det hele er ifølge AS Sport for at beskytte spillerne mod medierne.

Det er billeder som dem her, der nu er fortid for den franske presse. 

Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Nation_manager

Gør landskampene sjovere

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

fredag 25. sep

TYR

vs

FRA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce