2026-01-10 12:01:00

Fredericia-boss om keeper-salg: Indstillede på at beholde ham

FC Fredericia har solgt Mattias Lamhauge til Strømsgodset, men det kunne lige så vel være, at målmanden var blevet i Superligaklubben, hvis ikke det rigtig tilbud var kommet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCN

0 - 0

FCF

FC Fredericia har skippet Mattias Lamhauge til Norge.

Han er nemlig solgt til Strømsgodset, der i seneste sæson rykkede ned i den næstbedste norske række.

Forleden fortalte sportsdirektør, Stig Pedersen, til Bold, at de måske havde et luksusproblem med hele fire keepere i truppen.

Det har sportsdirektøren nu rådet bod på.

- Det har stået klart gennem noget tid, at Mattias ikke skulle fortsætte i FC Fredericia efter sommeren. Da vi samtidig fik mulighed for at hente Valdemar Birksø ind, gav det god mening for os at sende Mattias videre nu, siger Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fredericia-boss om keeper-salg: Indstillede på at beholde ham
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han fortæller dog i forbindelse med salget, at de var klar til at have det luksusproblem foråret igennem, såfremt der ikke var nogle interesserede klubber.

- Vi var egentlig helt indstillede på at beholde ham resten af foråret, men hvis den rigtige mulighed opstod, både for klubben og for Mattias, ville vi ikke stå i vejen for det. Den mulighed er kommet nu med Strømsgodset, og det er vi særdeles tilfredse med. Det tror jeg også, Mattias er.

- På den måde synes vi, at hans tid i FC Fredericia slutter på en god måde. Han har gjort det upåklageligt for os efter oprykningen, også selvom han ikke spillede alle kampe i sidste sæson.

Mattias Lamhauge nåede at spille 34 kampe for FC Fredericia.

Keeperen er ligeledes fast inventar på Færøernes landshold, hvor han spillede fem ud af seks kampe i den overståede VM-kvalifikation.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCN

0 - 0

FCF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce