24-årige Felix Winther er ny midtbanespiller i FC Fredericia.
Det oplyser klubben onsdag på sin hjemmeside.
Her lyder det, at den 24-årige har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber tre år frem.
- Felix er en spiller som vi har jagtet gennem hele transfervinduet, og vi er dermed selvfølgelig utrolig glade for at det nu er lykkedes.
- Han kommer til at styrke vores centrale midtbane, da han kommer med stor erfaring fra blandt andet norsk fodbold de seneste tre sæsoner. Vi er overbeviste om at han passer perfekt ind i vores i forvejen stærke trup., siger klubbens direktør Stig Pedersen til Fredericias hjemmeside.
Midtbanespilleren er hentet i Tromsø, hvor han i alt nåede 79 kampe. Han har tidligere spillet for Fremad Amager og ungdomsfodbold i FCK.
Felix Winther kan få debut allerede onsdag aften, når FC Fredericia får besøg af Odense i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Fredericia
Betinia Liga





































