21-årige Jakob Jessen var oprindelig midtbanespiller, men det er som venstreback, at han nu viser sig frem i Superligaen.
Præstationerne i Fredericia medførte i denne uge en udtagelse til U21-landsholdet, hvor den nye landstræner Lars Knudsen er imponeret over, hvad han ser.
- Jakob har gjort det rigtig godt som venstreback, og vi har ikke så mange backs, der spiller fast på højt niveau i øjeblikket.
- Jakob har ret hurtigt etableret sig på den position i Fredericia, selv om positionen er lidt ny for ham, men han har gjort det med stor omhu og er dygtig til at forsvare.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er rolig på bolden og god til at bygge spillet op, så han har nogle af de ting, som vi har kigget efter, og som vi synes er vigtige for en back.
- For os er det bare positivt, at der kommer en spiller lidt fra baghjul som Jakob, der ikke rigtig har været inde i vores system før, siger Lars Knudsen til Bold.
Jakob Jessen kom til Fredericia fra OB i 2023 og har siden spillet 66 førsteholdskampe.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Fredericia
3F Superliga
































