2026-03-02 09:40:00

Johannesen med magisk periode: Hvad jeg kunne drømme om

Lejesvenden fra FC Midtjylland, Sofus Johannesen, har været særdeles kampafgørende efter vinterpausen. Efter søndagens kamp mod Silkeborg IF delte han sine tanker om de seneste præstationer og sommerens transfervindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Monjasa Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCF

2 - 1

SIF

44'
01
Jens Martin Gammelby
Mål
45'
11
Svenn Crone
Mål
68'
21
Sofus Johannesen
Mål

Der har efter vinterpausen været medvind i FC Fredericia, hvor det er blevet til to sejre mod henholdsvis Vejle Boldklub og Randers FC, mens det blev til et enkelt point mod førerholdet fra AGF.

Medvinden i Fredericia fortsatte søndag eftermiddag, da Silkeborg IF gæstede Monjasa Park.

Her blev det til 2-1-sejr til klubben fra fæstningsbyen, som sikrede sig et godt udgangspunkt til det kommende kvalifikationsspil.

- Vi er selvfølgelig tilfredse med sejren. Vi kom efter tre point, så det var dejligt at tage med videre.

- Vi er inde i en god stime, hvor vi har et momentum, som spiller en stor rolle for sejren i dag, hvor man modsat kan kigge over på Silkeborg, som ikke har fået så mange point på det seneste, fortæller Sofus Johannesen til Bold.

Om små to uger venter kvalifikationsspillet, som kommer til at være intenst for de involverede klubber.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Johannesen med magisk periode: Hvad jeg kunne drømme om
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi skal bare fortsætte med det gode arbejde, så vi kan skaffe endnu flere point i det kommende kvalifikationsspil.

Og specielt Sofus Johannesen har været en essentiel byggesten for Fredericias medvind efter vinterpausen.

Johannesen har startet de to opgør mod AGF og Randers FC og senest kampen søndag eftermiddag mod Silkeborg IF.

I kampene mod AGF og RFC blev det til scoringer i begge kampe, mens han kvitterede med både mål og assist mod SIF.

- Det er da selvfølgelig rart at bidrage med scoringer i de seneste tre kampe. Det er lige, hvad jeg kunne drømme om.

- I kampen mod Silkeborg har jeg så også flere chancer, hvor jeg kunne have været mere afgørende, hvis jeg havde været skarpere.

- Men vi fik de tre point.

De seneste præstationer er heller ikke gået ubemærket hen. Johannesen blev nemlig nomineret til månedens unge spiller i 3F Superligaen for præstationerne i februar.

- Det er dejligt at få den opmærksomhed og anerkendelse, men jeg kunne ikke gøre det uden mine holdkammerater.

- Vi står stærkt sammen og formår at kæmpe point hjem, og det er det vigtigste.

Sofus Johannesen er på leje fra FC Midtjylland, og det er derfor uvist, hvor han skal være til sommer.

- Det tager jeg til den tid. Lige nu spiller jeg i Fredericia, hvor jeg vil gøre alt for at overleve i Superligaen med dem, sluttede Sofus Johannesen af.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCF

2 - 1

SIF

44'
01
Jens Martin Gammelby
Mål
45'
11
Svenn Crone
Mål
68'
21
Sofus Johannesen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce